Samarbejder og projekter
Vi er limen i kæden
Fra producent til byggeplads og tilbage til ny råvare er der mange led, og ingen kan lukke kredsløbet alene. Vi samler mennesker, kvalitet og data, så materialerne kan finde vejen tilbage, og så det kan betale sig for alle led. Her kan du se, hvem vi arbejder sammen med, og hvem der har støttet os.
Vores vision
Det, der kan blive en råvare igen, skal blive det
Hver gang et materiale ender som affald, skal der hentes nyt op af jorden. Og hver gang affald blandes, stiger risikoen for, at det havner der, hvor det ikke hører hjemme: i jorden, i vandet og i naturen omkring byggepladsen.
Vi vil holde materialerne i kredsløb så længe som muligt. Det skåner klodens ressourcer og det grundvand, vi alle drikker af. Derfor arbejder vi med alle led i kæden: producenter, leverandører, entreprenører og genanvendere. Vi kvalitetssikrer sorteringen, samler data fra hvert led og sætter tal på, hvad det cirkulære sparer. Målet er, at et materiales vej kan dokumenteres hele vejen fra produkt til nyt produkt.
Projekter
Det arbejder vi på
Materialestation for kildesorteret byggespild
En station, hvor korrekt kildesorteret spild fra byggepladsen samles og kvalitetssikres, så det kan blive råvare igen.
Engangspaller retur til producent
Paller sorteres fra på pladsen og hentes af leverandøren på returturen, så de kan genbruges direkte.
Mineraluld i lukket kredsløb
Kildesorteret afskær af isolering fra nybyggeri sendes direkte til genbrug som råvare i et nyt produkt.
Støttet af
Fonde og offentlige midler
Vi er taknemmelige for den støtte, der gør det muligt at afprøve nye løsninger, før de kan bære sig selv.
| Fond / bevillingsgiver | Til hvad | Beløb | År |
|---|---|---|---|
| MUDP – Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram | Forprojekt | 500.000 kr. | 2023 |
| WeBuild Denmark | Materialestation for kildesorteret byggespild | 820.000 kr. | 2025–2026 |
Samarbejdspartnere
Dem arbejder vi sammen med
Trælastkæde i XL-BYG · Materialestationen
Bevillingsgiver · Materialestationen
Materialeproducent
Byggeri og anlæg
Tømrer- og byggevirksomhed
Behandling af affald og genbrug
Affalds- og genanvendelsesvirksomhed
Genanvendelsesvirksomhed
Handelsvirksomhed under Eric Storm A/S · Fyn
Offentlige samarbejdspartnere
Udvikling, Miljø og Teknik
Styrelse under Miljøministeriet
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vil I være med i næste partnerskab?
Vi samler producenter, leverandører, entreprenører og genanvendere, der alle har materialet i hænderne undervejs. Har I et produkt eller en emballage, der fortjener en vej tilbage, så lad os tale sammen.
