Ydelser

Én kerne. Fem måder at bruge os på.

Alt hos Konvika bygger på det samme: at ændre adfærden ved containeren og dokumentere det. Derfra vælger I, hvor meget vi skal stå for.

Hvad passer til jer?

I tvivl? Start med Rådgivning, eller book et møde.

Kernen i alt, vi gør

Adfærdsændring på pladsen

Rigtig kildesortering er en adfærdsændring, ikke et skilt. Vi er til stede ved containerne, hvor vi med dialog og et smil skaber adfærdsændring. Hvis I ønsker det, også ved arbejdsstationerne, hvor affaldet opstår. Målet er, at det ender i den rigtige sæk og container. Hver aflevering registreres i vores app, af håndværkerne selv eller af ressourcekoordinatoren, så udviklingen i sorteringen kan følges over tid.

Vi gør det for jer

Entreprise

Vi sætter en eller flere kompetente ressourcekoordinatorer i korrekt kildesortering på pladsen og varetager kvalitetssikring af sorteringen og dokumentationen fra opstart til aflevering. Så kan I koncentrere jer om byggeriet.

Passer til: byggerier, hvor I vil uddelegere opgaven med korrekt kildesortering og dokumentation.

Det får I

  • Opstart og toolbox-møder. Introduktion og korte møder om sortering med håndværkerne.
  • Adfærdsændring på pladsen. Dialog ved containerne og, hvis I ønsker det, ved arbejdsstationerne.
  • Tvivl afklares på stedet. Før affaldet ender forkert.
  • Containerdata. Levering, afhentning og afleveringer med foto og tidspunkt.
  • Logbog. Løbende logbog fra pladsen.
  • Byggepladsdokumenter. Pladsens dokumenter samlet ét sted i appen.
  • Månedlig rapport. Til bygherren og jeres ESG-arbejde, hvis I ønsker det.

Kan tilvælges

  • Realtidsdata. Se tallene i appen, i det øjeblik de registreres.
  • Retur til producent. Vi aftaler retur af paller og emballage, hvor det er muligt.

En kundes udtalelse om en ressourcekoordinator i korrekt kildesortering fra Konvika

»Vi har haft fornøjelsen af at have Steen tilknyttet vores virksomhed gennem de seneste måneder, og vi har været yderst tilfredse med samarbejdet.

Steen har en stor faglig viden inden for affaldshåndtering, korrekt bortskaffelse og genanvendelse. Han har været en værdifuld ressource, som med sin ekspertise har hjulpet os med at sikre en korrekt og effektiv håndtering af affald på vores byggeplads.

Steen er både kompetent, engageret, løsningsorienteret og yderst rar gut.«

Martin Skøtt Christiansen, bygningskonstruktør og projektleder, Assentoft2tal Byg A/S

Vi lærer jer det

Kursus

Vi skræddersyr et kursusforløb til jer, fysisk eller online, så jeres egne folk bliver nøglepersoner på pladsen. Så kan I klare kildesorteringen og dokumentationen selv.

Passer til: formænd, byggeledere og medarbejdere, der skal have ansvaret på pladsen.

Næste hold: efter aftale · Deltagerne får diplom som bevis

Det lærer I

Se hvad kurset indeholder
  • Reglerne for affald fra bygge- og anlægsarbejde
  • Sortering i praksis, fraktion for fraktion
  • Registrering og dokumentation i appen
  • Hvordan I får håndværkerne med

Vi planlægger med jer

Rådgivning

Før byggeriet går i gang, gennemgår vi materialerne og lægger en plan, der passer til netop jeres plads. Det er det billigste tidspunkt at få det rigtigt.

En plads med åbent fra 6 til 18 seks dage om ugen har 72 åbne timer. Det kan én person ikke dække alene.

Det får I

  • En gennemgang af materialelisten
  • En sorteringsplan og aftaler for pladsen
  • Hvor mange timer pladsen skal dækkes af en ressourcekoordinator ud fra pladsens åbningstid, hvordan og hvorfor
  • Overblik over, hvad der kan gå retur til producenten
  • Anbefalinger til dokumentation og rapportering

Data, dokumentation og ESG

Syn for sagen

Ressourcekoordinatorer i pink hjelme ved containerne

Følger med alle ydelser

Data og dokumentation

Hver aflevering registreres med foto, tidspunkt, mængde og fraktion. Vores mål er sporing hele vejen fra produkt til nyt produkt. Når vognmand og modtager deler deres tal, kan vi følge materialet videre.

Kan også købes alene, uden ressourcekoordinator.

Hør om data og dokumentation

Selvstændig ydelse

ESG-rapport for affaldsområdet

Vi hjælper alle i byggeriets værdikæde, fra producenter og entreprenører til rengøringsvirksomheder, med affaldsdelen af deres ESG-rapport.

Sammen gennemgår vi jeres tal, så I får et visuelt overblik over, hvor I står, og hvilken vej I skal gå. Erfaringen viser, at der er meget at hente på affaldsområdet.

Hør om ESG-rapporten

Det spørger entreprenører os om

Ressourcekoordinator registrerer en aflevering med mobilen
Skal håndværkerne bruge tid på appen?

En registrering tager 30 sekunder. Ressourcekoordinatoren kan også registrere for dem.

Hvem ejer data?

I gør. Data fra jeres byggeri er jeres. Vi bruger kun anonymiserede tal samlet på tværs af pladser.

Overtager I affaldet?

Nej. Affaldet er jeres, og I beholder jeres aftaler med vognmand og modtager. Vi sørger for, at det er sorteret rigtigt, og koordinerer afhentningen.

Find ud af, hvad der passer til jeres næste byggeplads

Book et møde